Det nye Beboerblad

Det nye Beboerblad

Beboerdemokratiets grundlag

Beboerdemokratiets liv og eksistens er afhængig af engagerede beboere og de informationer de får fra det formelle beboerdemokrati at virke ud fra.

Hvem er Hvem – og hvad laver de ?

BeboerdemokratiPosted by Det nye Beboerblad Tue, August 14, 2018 23:11:45

Kender du alle dem, der på forskellig måde repræsenterer

dine interesser – dit boligområde, din huslejeudvikling ?

Hvem er f.eks. 3B – Boligforeningen ? Hvem repræsenterer

Boligforeningens højeste myndighed ?

Hvem sidder i Urbanplanens

Fællesbestyrelse og hvad laver de ?

De blev nedsat den 1. oktober 2009

og i 2010 præsenterede de et ambitiøst ”Målsætnings- og

handlingsprogram 2010-2012” for Urbanplanen – og siden

er der ikke mange, der har hørt noget fra dem – har du ?

Vil det ikke være rimeligt at få noget at vide om, hvem de

er og hvad de laver ? Hvad syntes du ?

Hvem sidder i din afdelingsbestyrelse og hvad laver de –

ved du det ?

Hvem sidder i Partnerskabets bestyrelse/styregruppe og

hvad laver de – ved du det ?

Hvem sidder i Lokal TVs bestyrelse og hvad laver de –

ved du det?

Skriv til: Beboerdemokratiet@Urbanplanen.dk



Det åbne Beboerdemokrati

BeboerdemokratiPosted by Det nye Beboerblad Tue, August 14, 2018 23:10:15

Det findes ikke i vores boligforening, når det drejer sig

om de løbende møder året igennem. Det er forbeholdt det

formelle beboerdemokrati – de valgte repræsentanter.

Både Folketinget og Borgerrepræsentationen,

samt Lokaludvalg kører den ”åbne dørs politik” -

d.v.s. man må overvære møderne – uden tale og

stemmeret. Så hvor svært kan det være ?

Vil det så ikke være en idé, at boligforeningen

indfører den åbne dørs politik til deres møder ?

Hvad syntes du ?

Skriv til: BeboerDemokratiet@Urbanplanen.dk



Grib chancen !

BeboerdemokratiPosted by Det nye Beboerblad Tue, August 14, 2018 23:06:29

Kun denne ene gang om året, kan du komme direkte

indenfor i Beboerdemokratiets ”højborg”.

Det er her, der ta's beslutninger om stort og småt og som

får indflydelse på din husleje det kommende år !

Lader du som ingenting – får du heller ingen medindflydelse

og så er du lukket udenfor i et helt år – indtil det hele

gentager sig næste år.

Møder du frem og tager eventuelt din nabo med, så har du

mulighed for at være medbestemmende for dit lokalområde,

din fremtidige husleje. Og ikke mindre vigtigt, du er med

til at bestemme, hvem der skal være din og de andre

beboeres tillidsfolk i en periode – så vælg kun dem, du ved

vil være aktive på dine vegne og ikke mindst vil orientere

dig i løbet af året om, hvad de går og bruger tiden til,

sammen med driftspersonalet og 3B.

Der er nogen der mener, at når tillidsfolkene – afdelingsbestyrelsen,

først er valgt, så hører du ikke meget til dem i

årets løb – så hvirvles de ind i en spændende 3B-verden og

isolerer sig i en ”osteklokke” - sker det, så udskift dem, når

du igen får chancen – næste år. Husk de er til for dig !

Vil du have gratis hjælp til at forstå Beboerdemokratiet, så

skriv til: Beboerdemokratiet@Urbanplanen.dk